Noget, jeg er ret meget oppe at køre over, noget, der gør mig ekstra knarvorn i disse for nationen så bevægede tider, er kapringen af ytringsfrihedsbegrebet. Politikere og meningsmagere, typisk af borgerlig observans, sætter rygmarvsagtigt lighedstegn mellem ytringsfrihed og den nærmest helliggjorte ret til karikering og forhånelse af religiøse symboler. Men derved overses og udgrænses de dele af ytringsfrihedsbegrebet, som omfatter magthaverkritik, adgangen til at ytre sig frit om politiske forhold m.m., offentligt ansattes ret til at udtale sig kritisk uden at blive udsat for repressalier eller fyringstrusler (eller deciderede fyringer). Noget tilsvarende gælder medarbejdere i private firmaer fx Ifølge Knud Erik Andersen, tidligere trafikchef i Vejdirektoratet, er det eksempelvis risikofyldt at kritisere Femern Bælt-projektet. Åbner man som fagekspert munden om fx Femern, bliver man således nemt persona non grata i de store firmaer og kan ikke finde arbejde i Danmark bagefter. Denne form for intimidering af ytringsfriheden burde politikerne og de energiske ytringsfrihedsforsvarere være meget mere optaget af og værne meget mere om. Der er masser af eksempler på krænkelser af ytrings- og informationsfriheden uden for de religiøse sfærer. Den religions- fixerede ytringsfrihed har fået alt for stor bevågenhed og blæses ud af proportioner. Det voldsomme fokus på en religiøs sagnskikkelse og dennes fremtoning og gøren og laden, som er så inderligt ligegyldig for et højtudviklet samfund som det danske, der har førertrøjen på i flere henseender, virker ærligt talt forkrampet og overgearet. Tilsvarende opblæst og overdimensioneret forekommer samtidig det stålsatte forsvar for adgangen til at latterliggøre hellige skrifters hovedfigurer. Selvfølgelig er det en del af ytringsfriheden, ingen tvivl om det, men skru venligst lidt ned for det højrøstede og ensidige forsvar for denne håneret.
Læs også Femern kritiker: Folk, der åbner munden, kan ikke finde arbejde i Danmark bagefter.
Leif Kajberg