Nærværende redaktør skrev i 2006 på baggrund af et forslag om at lave en kulturkanon for Gladsaxe nedenstående læserbrev.
Ikke mindst på baggrund af Gladsaxe Byråds beslutningen om at bygge tæt på den fredede gravhøj Garhøj, Gladsaxe Byråds forslag til Kommuneplan 2017 og særligt kommunens fortsatte brug af utallige tillæg til kommuneplanen, bringer vi læserbrevet her.
Kommunens kulturudvalg har besluttet, at vi skal have en Kulturkanon. Min første indskydelse var: Skal kommunens forter og batterier igen armeres, og hvad skal så bombarderes?
Kloge mennesker gjorde mig imidlertid opmærksom på, at en kanon både kan være noget håndfast i form af skydevåben og noget abstrakt i form af et ortodokst regelsæt. Man kan kanonere, det vil sige skyde med kanoner, og man kan kanonisere, det vil sige definere grundlæggende regler.
For os, vis hukommelse rækker årtier tilbage, giver ordet kanon i relation til Gladsaxe kommunes kulturpolitik nok mest mening i forhold til betydningen at skyde med kanoner. I den tid, 30 år, jeg har boet i kommunen, har jeg oplevet det ene bombardement efter det andet på vores kulturelle baggrund. Det drejer sig bl.a. om udsletningen af vigtige historiske miljøer, som de oprindelige miljøer i Gladsaxe, Bagsværd og Buddinge, og det drejer sig om tilbagebombningen af kommunens planlægningspolitik, som den kommer til udtryk i form af kommuneplanen. Den sidste planperiodes 25 tillæg til kommuneplanen taler sit eget helt tydelige sprog om den totale planløshed, der hersker her i kommunen. Det drejer sig ligeledes om kommunens velvillige deltagelse i udslettelse af TV-byens ynglesteder for frøer, som vi er internationalt forpligtet til at yde maksimal beskyttelse.
Når vi nu skal have en Kulturkanon, er det derfor nærliggende at spørge, om det er denne hidtidige praksis med total udslettelse af vores historiske baggrund, man fra Kulturudvalgets side ønsker at kanonisere?