Greenwash i forbindelse med nyt rostadion ved Bagsværd Sø?

Det blev arkitektfirmaet AART A/S med samarbejdspartnere, der vandt arkitektkonkurrencen om et nyt rostadion ved Bagsværd Sø. I lighed med Bjarke Ingels Group bekender AART A/S sig også til FNs ti principper om ansvarlig optræden, Global Compact.

AART A/S og partneres forslag til nyt rostadion – fra firmaets hjemmeside

Gladsaxen er naturligvis interesseret i at vide, hvordan et firma kan bekende sig til principperne i Global Compact og samtidig medvirke til det miljøødelæggende projekt ved Bagsværd Sø.

Vi har derfor stillet arkitektfirmaet følgende spørgsmål:

I forbindelse med VVM-analysen af projektet til et nyt rostadion ved Bagsværd Sø kom det frem, at VVM-analysen i strid med gældende regler undlod at behandle alternativer, at beskyttede arter som flagermus vil blive negativt påvirket af projektet, at påvirkning af andre beskyttede arter fik en overfladisk behandling og at projektet forudsætter fældning af 3000 m2 fredskov.

På Gladsaxens redaktion er vi meget interesseret i at høre nærmere om, hvordan AART A/S finder deltagelse i projektet foreneligt med tilslutningen til FNs principper om Global Compact?

AART A/S har imidlertid valgt ikke at besvare vores henvendelse, hvorfor vi på redaktionen finder, at firmaets tilslutning til Global Compact kan have karakter af “greenwashing”, der er et udtryk til betegnelse af organisationer, der pryder sig med lånte fjer om miljøansvarlig optræden.

Læs også Arkitekttegnet naturødelæggelse

FNs ti principper om ansvarlighed, Global Compact.

Dette indlæg blev udgivet i Gladsaxe Kommune, kultur, Natur, Rostadion. Bogmærk permalinket.