Lokale- og anlægsfonden har bevilget 500.000 kroner til afholdelse af en arkitektkonkurrence for renoveringen af rostadion ved Bagsværd Sø. Det fremgår af en pressemeddelelse fra 12. oktober 2015 på fondens hjemmeside.
Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden, siger om arkitektkonkurrencen:
“Lokale og Anlægsfonden har længe deltaget i projektudviklingen af Danmarks Nationale Rostadion på Bagsværd Sø. Det bliver spændende at deltage i projektets næste skridt med en arkitektkonkurrence, der skal samle en række interessante bud på, hvordan et nutidigt rostadion kan samle bredde og elite på samme sted.”
Pressemeddelelsen gør blandt andet opmærksom på, at projektet omfatter planer om uddybning af robanerne til to meters dybde.
Kan give problemer
Ebbe Skovsgaard, byrådsmedlem for partiet Venstre.
Uddybningen af robanerne kan give problemer, ikke mindst fordi det oppumpede slam tænkes afvandet i umiddelbar nærhed af beboerne på Skovbrynets baghaver. Det kom tilsyneladende som et stor overraskelse for Venstres medlem af Byrådet Ebbe Skovsgaard, da Byrådet behandlede VVM og kommune- og lokalplan for området. Ebbe Skovsgaard (V) gav på byrådsmødet udtryk for, at beboerne ikke var behørigt oplyst om planerne om placeringen af afvandingsanlægget.
Forkerte tal i VVM-redegørelse
Ebbe Skovsgaard (V) har muligvis en pointe med hensyn til vildledning af beboerne på Skovbrynet. Også selv om de som alle andre borgere i kommunen er orienteret om planerne via kommunens hjemmeside og ikke mindst via dette mediets dækning af sagen.
VVM-redegørelsen er baseret på en antagelse af, at mængden af slam, der skal afvandes, kun udgør 1.000 kubikmeter. Man er kommet til dette tal ved hjælp af et par af de utallige rapporter om bundforhold, som Gladsaxe Kommune og det hedengangne Københavns Amt har fået udarbejdet i forbindelse med tidligere planer om uddybning af robanerne.
Man undgår dog behændigt en væsentlig oplysning i rapporterne om, at bunden i Bagsværd Sø består af et lag flydende mudder. Det betyder i følge rapporterne, at man ikke kan nøjes med at uddybe robanerne, da der blot vil tilflyde mudder fra det omkringliggende bundareal. I følge rapporterne skal der fjernes 60 gange så meget mudder fra målområdet svarende til 60.000 kubikmeter slam.
Rapporten beskriver mudderet således.
På grund af sedimentets relativt lave rumvægt og store vandindhold antages sedimentet at have karakter af såkaldt flydende mudder, hvilket vil sige, at de rheologiske karakteristika kan tilnærmes med en viskos væske. (DHI rapport: Vurdering af skitseforslag til uddybninger og anlægsarbejderomkring Bagsværd ro-stadion. August 2005).
Rapporten fra DHI konkluderer endvidere, at nedramning af spunsvægge ikke vil have den store effekt. Den hedengange Radio Gladsaxe oplyste i sin tid, at Københavns Amt havde fundet ud af, at bundforholdene var så komplicerede, at end ikke de længste spunsvægge var lange nok til at nå ned i fast bund, hvorfor amtets planer om etablering af spuns langs robanerne allerede dengang blev skrinlagt.
Radio Gladsaxes nyhed fra 27. januar 2006:
Nye problemer omkring oprensning af sø
Københavns amt er stødt på uventede besværligheder omkring projekt flytning af slam fra robanerne i Bagsværd sø.Da amtet overtog den sportslige del af søen, altså at sørge for tilstrækkelig dybde under roerne, så forsvandt samtidig ideen med at fjerne slammet helt. I stedet vil amtet flytte slammet under banerne til en anden del af søen og så inddæmme det bag en såkaldt spunsvæg, der skulle forhindre det i at ryge tilbage.Men da søen faktisk er ganske dyb, når der ses bort fra slammet, så kan den model vise sig vanskelig at udføre. Der kan nemlig snildt være op til 14 meter ned til fast grund eller bund, og så lange stolper til at bære væggen er det ikke lige sådan at drive op.Derfor skal amtet formentlig nu finde alternative muligheder til det, der startede som et kombinationsprojekt, hvor både miljø og rosport ville blive glade. Alt slammet skulle således i de første planer tages op, tørres og sendes til Kommunekemi. Efterfølgende skulle søen bl.a. via biomanipulation bringes tilbage i økologisk topform.I dag ligger hovedvægten, også økonomisk, på at få den rette vanddybde under robanerne – så må biologien, der er lagt i Gladsaxe kommunes hænder, følge efter, så godt det nu kan lade sig gøre.De seneste snart ti år har flere konsulent- og ingeniørfirmaer givet fortabt i forhold til et realistisk oprensningsprojekt – i den periode ser problemerne ikke ud til at være blevet mindre.