Stenkrogen eller Vandkrogen

Miljøministeriet har åbnet en hjemmeside, hvor man som grundejer kan se, om ens grund vil være truet af oversvømmelser i forbindelse med det, man på nydansk kalder ekstremregn.

På Miljøministeriets hjemmeside, MiljøGIS, kan man se, at et af de laveste i punkter Stengårdskvarteret, altså der hvor vandet vil samle sig i tilfælde af ekstremregn, er en sidevej til Stengårds Alle kaldet Stenkrogen. Det fremgår af MiljøGIS, at dele af Stenkrogen vil blive oversvømmet med mellem en og to meter vand, og sætte 17 række- og dobbelthuses kældre under vand, hvis området rammes af den samme mængde regn, som København i juli måned 2011.

Kortudsnot fra Miljøministeriet hjemmeside Miljøgis med klimatilpasningsplaner

Kortudsnit fra Miljøministeriet hjemmeside Miljøgis med klimatilpasningsplaner

Der, hvor der vil samle sig mest vand, ligger i dag 3 villaer, som alle er opført i løbet af de sidste 20 år, og som alle blev muliggjort af vel nok den største fejltagelse af en lokalplan, Gladsaxe Kommunes Lokalplan 80.

Det hele begyndte sidst i 1800tallet.

Stengårdens teglgrav og teglværk. Kort fra peioden 1842-1899.

Stengårdens teglgrav og teglværk. Kort fra perioden 1842-1899.

Der, hvor vandet samler sig, havde Stengården, nu Lilleskolen på Gammelmosevej, i en kort periode i 1870erne en lergrav med tilhørende teglværk. Lergraven strakte sig fra det nuværende Borremosen og nord på til kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk Kommune. Omkring 1920 kunne ejeren af Mosehuset stadig grave en smule tørv i området. Mosehuset var opført, hvor teglværkets bygninger lå for enden af Borremosen.

Lergraven henlå i mange år som et sammenhængende vandområde, som det var muligt for lodsejerne at sejle på.

Miljøkatastrofen i 1915.

En dag i 1915 vågnede ejeren af Villa Fredbo fiskemester H. Nielsen op og fandt at fisk og andet liv i den del af lergraven, som lå på hans grund, var døde eller døende, ligesom vandet udsendte en stank af råddenskab. Villa Fredbo lå på den nordligste grund i området med skel til Lyngby-Taarbæk Kommune.

Årsagen til miljøkatastrofen skulle siden vise sig at være et kloakudløb fra Lyngbyfortet. Fortet, der var opført sidst i 1880erne som en del af Københavns nyere befæstning, havde på grund af mobiliseringen i forbindelse med første verdenskrig igennem længere tid været fuldt bemandet, og al kloakudløb og olie fra en nyinstalleret motor blev via en kloakledning ledt urenset ud i fiskemesteren Nielsens dam.

Lyngbyfortets kloaki 1916 med udløb til fiskemester Nielsen dam ved Villa Fredbo.

Lyngbyfortets kloak i 1916 med udløb til fiskemester Nielsens dam ved Villa Fredbo.

Fiskemester Nielsen var naturligvis ikke tilfreds med forholdene, og krævede omgående udledningen af fortets kloak standset. I første omgang ville Krigsministeriet ikke anerkende noget ansvar for miljøkatastrofen, men da der gik jura i sagen, kom ministeriet på andre tanker, og man iværksatte et projekt til forlængelse af kloakken til Bagsværdrenden, som på det tidspunkt var en åben rende, der dannede skel mellem Bagsværd og Lyngby, med udløb i Lyngby Sø.

En kendelse fra embedslægen krævede, at fiskemesterens dam skulle tømmes for vand og al forurening skulle fjernes, men hvor skulle man gøre af vandet?

Her fik fiskemesteren den ide, som i dag kunne have været med til at forhindre oversvømmelse af Stenkrogen, at lave en stikledning til den nyanlagte kloak og lede vandet i dammen bort via kloakken.

Fiskemesteren fik godkendt ideen og dammen blev tømt for vand og slammet fjernet. Stikledningen skulle have været fjernet, men fiskemesteren fik en ny ide og foreslog, at der blev etableret et kontrolleret overløb, et stigbord, ved dammen. Årsagen til denne ide var, at fiskemesteren havde konstateret, at den nye kloak havde ringe fald, og nok kunne trænge til en udskylning i ny og næ. Krigsministeriet fik tinglyst deklaration på Villa Fredbo om brug af stigbordet. Deklarationen er, så vidt det er redaktionen bekendt stadig gældende. Afskrift af fiskemesterens brev.

Fiskemesterens ide skulle vise sig at være bedre end først antaget.

Kortudsnit med lergraven fra perioden 1928-1940. Man ser den afskårne dam ved Borremosen.

Kortudsnit med lergraven fra perioden 1928-1940. Man ser den afskårne dam ved Borremosen.

I de følgende år blev lergraven fyldt op flere steder, hvilket i 1920erne resulterede i, at lergraven bestod af flere smådamme uden indbyrdes forbindelse. Denne opsplitning i mindre damme resulterede i, at især dammene omkring Borremosen manglede afløb og i regnfulde perioder oversvømmede de tilstødende ejendomme. Det blev til sidst for meget for dem det gik ud over, og der blev klaget over forholdene. Udfaldet af klagen blev, at de enkelte damme skulle forbindes med rørledninger og at man ved hjælp af fiskemesterens stigbord skulle sikre en maksimal vandstand i hele systemet af damme.

Således gik det i mange år. Flere damme blev fyldt op, men fiskemesterens dam og stigbord vedblev at eksistere, og dammen var forbundet med en rørledning syd på til grunden for enden af Stenkrogen. Med jævne mellemrum (ca. hvert 5. år) blev grunden for enden af Stenkrogen oversvømmet om vinteren ligesom grunden for enden af Borremosen i mange år var plaget af oversvømmelser.

Røret der forbinder Stenkrogen med Villa Fredbos dam

Røret der forbinder Stenkrogen med Villa Fredbos dam

 

Røret, der forbinder Stenkrogen med Villa Fredbos dam

Røret der forbinder Stenkrogen med Villa Fredbos dam

Oversvømmelse på Stenkrogen omkring 1995.

Oversvømmelse på Stenkrogen februar 1995. I dag bebygget med to villaer.

Den famøse Lokalplan 80.

I 1992 finder kreative byggefirmaer på, at dammen ved Villa Fredbo og grunden for enden af Stenkrogen skulle bebygges med rækkehuse. Det var i helt tråd med holdningen på Gladsaxe Rådhus, hvor man siden Erhard Jakobsens (S) tid opererede med planer om bebyggelse overalt, hvor det overhovedet var muligt.

På trods af massive beboerprotester fra næsten alle beboere i området vedtog Gladsaxe Byråd Lokalplan 80, og straks efter blev dammen på Villa Fredbos grund fyldt op og stigbordet dækket til, hvorefter der opførtes to dobbelthuse på dammen.

På grunden for enden af Stenkrogen kunne der ifølge lokalplanen opføres tre villaer, men der kom til at gå nogle år inden, de alle blev bygget.

Fiskemesterens ide kunne måske have afværget de nu truende vandkatastrofer.

Havde Gladsaxe Byrådet i sin tid lyttet til de protesterende naboers oplysninger om hyppige oversvømmelser, kunne den nu truende situation måske have været afværget, og resterne af lergraven kunne i fremtiden have fungeret som opsamlingssted for de store mængder regnvand, vi må imødese i de kommende år. Med fiskemesterens stigbord kunne de ophobede vandmængder bortledes på kontrolleret vis. Såvel kloakledning som stigbord findes fortsat, men to dobbelthuse og tre villaer ligger i vejen. Så måske skal Stenkrogen takket være visionsløse politikere i Gladsaxe Byråd i fremtiden omdøbes til Vandkrogen.

Oversvømmelse på Stenkrogen i april 1994.

Oversvømmelse på Stenkrogen i april 1994.

Oversvømmelse på Stenkrogen i april 1994.

Oversvømmelse på Stenkrogen i april 1994.

Villa Fredbos dam med stigbord inden den blev fyldt op og bebygget

Villa Fredbos dam med stigbord inden den blev fyldt op og bebygget

 

Dette indlæg blev udgivet i Gladsaxe Kommune. Bogmærk permalinket.