Ny sag om misbrug i Gladsaxe?

Sidst i 1990erne verserede den såkaldte Vadstrupgaardsag, hvor en pædagogmedhjælper blev dømt for pædofili mod en række børn i en af Gladsaxe Kommunes daginstitutioner. Sagen afslørede dengang en række kritisable forhold i Gladsaxe Kommunes forvaltning og afsløringerne indbragte en journalist ved Søborg Bagsværd Bladet den journalistiske Cavlingpris. Eneste gang prisen er givet til en journalist ved en lokalavis.

Fra en læser har vi modtaget dette indlæg om en sag, der vækker minder om Vadstrupgaardsagen.

En efterårsdag i 2013 læste jeg en historie på BT´s hjemmeside. Det var historien om Olivers Far, der frygter at hans dreng bliver misbrugt.På det tidspunkt, fejlede min tiltro til systemet ikke noget. Havde da hørt en historie eller to, om fædre, der mister retten til samvær med deres børn, men i denne her sag, er det også en sag om seksuelle overgreb på et barn.
Min retfærdighedsfølelse fik mig til at kontakte faren – idet jeg håbede at vi kunne udrette mere, når vi var flere om det, ligesom jeg håbede at kunne fange opmærksomhed når vi var flere. Siden er sagen accelereret med 180 km i timen. Far gik under jorden med drengen, i ren og skær nødværge og blev anholdt efter 7 uger, som en simpel forbryder. Og vores Facebookgruppe voksede i raketfart.
Siden har han ikke set sin søn, og drengen har fået af vide af de voksne omkring ham, at hans far skal sidde i fængsel til han bliver voksen.
Jeg har haft lejlighed til at sætte mig ind i sagen – og jeg har forsøgt ALLE de muligheder som bliver foreslået til misbrugte børn, men lige meget hjælper det.
Kommunen (Gladsaxe), Ankestyrelsen og Statsforvaltningen er enige om, at alt er gået efter bogen, selvom jeg som menigmand kan se at der er begået flere betydningsfulde fejl i sagen, som i øvrigt er veldokumenteret. Når man læser hhv. forældreansvarsloven og overgrebspakken, er der grusomme fejl, som overskrider de regler der er på området. Myndighederne gør ingenting, de har travlt med at rose sig selv, for den gode sagsbehandling.
Tilbage sidder en snart 8 årig dreng, som i lydfiler detaljeret fortæller hvad der bliver gjort ved ham, og at han ønsker at dø.
Gladsaxe Kommune har direkte lagt en mediestrategi mod gruppen her ”hjælp Oliver Nu”, hvor de ihærdigt prøver at gøre os til bussemænd i gruppen. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve at blive mistænkeliggjort af en Viceborgmester fra Gladsaxe, på Facebook, hun kender mig ikke, og det jeg står for. Hun gør det udelukkende fordi jeg er kritisk over for kommunens sagsbehandling i Oliversagen, fordi jeg gør opmærksom på at noget galt. Jeg tror på drengen og ingen børn kan opdigte de ting han fortæller om. Jeg har hørt alle lydfilerne igennem, og det gør mig så vred, at den dreng ikke får hjælp, når han beder om det.
Til gengæld har jeg mistet troen på Politiet, kommunen, ankestyrelsen og statsforvaltningen. Jeg har skrevet til flere navngivne politikere, som alle svarer tilbage, at de ikke kan gå ind i enkeltsager – men hvem kan så ?
Hvem er den lovgivende myndighed over disse instanser ?
Hvem andre end den siddende minister kan gøre noget ?
Jeg har i den grad mistet troen på at systemet vil barnet her, og alle andre børn, det bedste. Man laver en lovgivning, men når den ikke overholdes griber man ikke ind ?
Hvem er blind ?
Vi har en kæmpe berøringsangst i dette land – vi vil helst lulle os selv ind i en tro på, at i Danmark får man hjælp, når man har brug for det. Sager om misbrugte børn vil hyggedanmark helst ikke høre om, endsige forholde sig til – det passer ikke til illusionen om ”hyggedanmark”
Hvert tiende barn bliver udsat for overgreb, og under 5 % af sagerne bliver opklaret. Pædofile findes i alle samfundslag, og de pædofile dækker over hinanden !! Hvor langt deres netværk rækker, kan man kun gisne om…
Ovenikøbet, så har jeg oplevet en usædvanlig modvilje mod at pressen vil skrive om sagen, eller måske vil de, hvis vi skriver historien ned til mindste detalje. Kære Presse, det kan vi ikke, for vi kan ikke få fuld aktindsigt, så vi får kun de ting, som myndighederne vil lade os se.
Det efterlader os med den rædsel, at Lille Oliver går rundt, og har mistet sine eneste tro væbner, nemlig hans far, som gjorde hvad han lovede, han fortalte politi og myndigheder om sagen.
De samme myndigheder, som gør hvad de kan, for at holde ham ude af Olivers liv, senest med et tilhold, baseret på, hvad andre mennesker har gjort.
Der ligger rigtig mange underretninger i sagen, 4 fra mig. Og jeg er bare et ganske almindeligt menneske, der har mistet retsfølelsen, fornemmelsen af, at der er retfærdighed til, og med en ubeskrivelig rædsel ved tanken om hvordan Oliver må have det. Jeg er en af Olivers fars tro væbnere, og jeg giver ikke op, det skal frem det her, alle fejlene og hvad Oliver har sagt, vi giver ikke op !
Lene Bergstrøm

Dette indlæg blev udgivet i Gladsaxe Kommune, Læserbrev. Bogmærk permalinket.