Naturgenopretning af Bagsværd Sø.

Hvis det står til rosporten, skal Bagsværd Sø ikke naturgenoprettes, men tværtimod foreslår rosporten sammen med Gladsaxe Kommune, at man fortsætter med de massive naturødelæggelser, som udvidelsen af stadion i 1963 førte med sig.

I to artikler har Gladsaxen beskrevet, hvordan rosporten og Gladsaxe Kommune arbejder på højtryk for at få rostadion på Bagsværd Sø omdannet til et internationalt rostadion. Gladsaxen har læst mere i COWIs rapport om opgraderingen af rostadion og set, at opgraderingen af målområdet medfører flytning af enorme mængde jord og fældning af et stort stykke skov. Konkret drejer det sig om fjernelse af 6.950 kvadratmeter skov og 51.375 kubikmeter jord. Den store mængde jord opstår, fordi der skal graves ca. 60 meter ind i brinken ved målområdet.

Læs også: En halvkvædet vise om opgraderingen af rostadion på Bagsværd Sø og Bagsværd Sø som internationalt rostadion.

Naturgenopretning.

Rundt om i landet ofres rigtig mange millioner på at rette op på fortidens synder med hensyn til de ændringer af naturen, hvis eneste formål var at tilfredsstille nogle fås interesser.

Det mest kendte er vel nok genslyngningen af Skjern Å. Men siden færdiggørelsen af det projekt er andre projekter også realiseret. En del søer, som var drænet for vand, er  genskabt ved, at man har slukket for de pumper, som sikrede den forsatte tørlægning. Senest kunne man læse og høre om retablering af en del Fil Sø, der inden tørlægningen var en af de største søer i Danmark. Varde Å har fået mere vand, idet en afledningskanal til et elværk er blevet lukket. Alt sammen projekter, hvor de hidtidige brugere har indset, at tiden ikke længere er til massive ændringer og ødelæggelser af natur, og derfor har valgt at returnere projekterne til naturen i den oprindelige stand og sige tak for lån.

Læs mere om Fil Sø på projektets egen Restaurering af Fil Sø.

Naturgenopretning ikke ved Bagsværd Sø eller måske alligevel.

Bagsværd Sø har som så mange andre søer også været udsat for menneskelig aktivitet.  I 1963 udvirkede daværende borgmester Erhard Jakobsen (S), at soldater fra Farum Kaserne kunne kaste sig over brinkerne og skoven ved Bagsværd Sø på en måde, som man i dag uden tvivl vil betegne som en massakre.

“Hærværk”. Soldater fra Farum Kaserne graver i brinken af Bagsværd Sø i 1963. (Fra Gladsaxebilleder)

 

Tilskuerpladserne i 1963. (Fra Gladsaxebilleder)

Resultatet af soldaternes “hærværk”. (Fra Gladsaxebilleder).

Rosportens forslag til fortsat “hærværk”. Indhugget går 60 meter ind i den nuværende brink. (Fra Gladsaxe Kommunes præsentationsvideo)

 

Formålet med massakren på Bagsværd Sø var at skabe plads til et rostadion, som kunne bruges til internationale stævner.

Udviklingen af rosporten har bevirket, at rostadion fra 1963 ikke længere kan leve op til internationale krav. Præcis ligesom tiden er løbet fra de mange tørlægninger af søer og vådområder, som dog nu søges retableret.

Gladsaxen vil gerne stille nogle spørgsmål, som, så vidt vi ved, aldrig har været overvejet af Gladsaxe Kommunes politikere.

Kunne man tænke sig, at man i stedet for rosportens og Gladsaxe Kommunes planer om yderligere massakrer på naturen ved Bagsværd Sø, anvendte pengene på at retablerer forholdene, som de var før rosporten begyndte sætte sit store præg på landskabet omkring søen?

Kunne man tænke sig, at andre end rosporten og Gladsaxe Kommune ville finansiere en sådan aktion og på den måde sige sige tak for lån til naturen?

Spørgsmålet er aktuelt, fordi Herning Kommune i flere år har tigget og bedt rosporten om at komme til Herning med nogle af dens aktiviteter. Tilmed med udsigt til et flunkende nyt rostadion af international standard. Indtil videre har rosporten valgt at takke nej til Herning Kommunes tilbud.

Det ville sagtens kunne lade sig gøre at gendanne søen i sin oprindelige stand, da der findes mange gamle kort, som tydeligt beskriver forholdene. Blandt andet her på Miljøportalen. I følge COWIs rapport vil de nye ødelæggelser af natur kunne gøres for omkring 13 millioner kroner. En retablering af området burde kunne klares for et lignende beløb, som burde være let at skaffe fra fonde og private.

Målområdet, som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet.

Gladsaxen hører gerne vore  læseres mening om forslaget.

Dette indlæg blev udgivet i Gladsaxe Kommune, Natur, Rostadion. Bogmærk permalinket.