Historisk: Undersøgelse af fortidens miljøsynder

Genudgivelse af en af de første artikler i Gladsaxen fra 1981.

Kemisk forurening af vores natur er ved at være en dagligdags ting.

Hvad findes der under overfladen på den tidligere Cheminovagrund på Sydmarken?

I flere år har man vidst, at der er mulighed for stærk forurening af Che- minovas tidligere grund på Syd- marken. Men kom- mune og miljø- styrelse nøjes med at skrive til hinanden!! 

Gladsaxe Kommune har nu iværksat en undersøgelse af Cheminovas tidligere fabriksgrund på Sydmarken. Man frygter, at der kan være nedgravet giftigt affald. Cheminova, der producerer gifte til landbruget, startede sin virksomhed i Gladsaxe i 1938. Den flyttede senere til Ballerup-Måløv kommune.

Da produktionen steg, og da man havde besvær med at bortskaffe sit giftaffald flyttede fabrikken til sin nuværende beliggenhed på Harboøre Tange. Her har virksomheden været årsag til et forhøjet niveau af kviksølv i muslinger og skrubber, samt til forekomst af fugledød (bladanforgiftning).

Både i Ballerup og nu også på Harboøre Tange har det været nødvendigt at fjerne nedgravede giftdepoter. Der var fare for grundvandsforurening og en nedgang i eksporten af fisk, p.gr.a. udsivning af miljøgifte.

Cheminova-forurening i Gladsaxe?

Muligheden for at finde kemikalieaffald her i kommunen er til stede, da man for 30-40 år siden var langt mindre opmærksom på giftes farlighed over for miljøet. To almindelige metoder til bortskaffelse af affald var således via kloakken, eller ved nedgravning.

Miljøministeriets initiativ.

Når Gladsaxe Kommune nu ofrer 125.000 kr. for at få Vandkvalitetsinstituttet til at foretage den nævnte undersøgelse, skyldes det, at miljøministeriet via amterne har bedt kommunerne om at kortlægge eksisterende depoter for kemisk affald. Når miljøministeriet har dette store arbejde igang, er baggrunden bl.a. den store forureningssag fra Cheminova på Harboøre Tange. Det, der bl.a. skal gøres, er at undersøge, om der på gamle lossepladser er depoteneret kemisk affald. De forskellige kommuner skal gennemgå om der er eller har været virksomheder i områderne, der har kunnet deponere kemisk affald disse steder eller på andre lokaliteter.

Kommunen vil foretage en undersøgelse.

 

Kommunal redegørelse.

På kommunalbestyrelsesmødet d. 11. maj redegjorde borgmesteren [Tove Smidt (S) – red 2012] for Cheminova-redegørelsen. Oplysningerne om under-søgelsen er endnu spar- somme. Den ventes først færdig midt i juni. Det meste af redegørelsen dre- jede sig om, hvad Gladsaxe Kommune har foretaget sig siden 1977 i sagen. – Eller rettere sagt: Hvorfor Gladsaxe Kommune ikke har foretaget sig noget andet end at skrive til miljøstyrelsen.

Dumpning ved Kirkemosen.

Christen Bach fra Gladsaxe Kommunes bygningsinspektorat fortalte i TV-avisen f. 14.4.[1981 – red/2012], at han har en stærk formodning om, at der er noget galt på Cheminovas grund:

-” I gammel tid, der ved vi, at skulle vi af med et eller andet og ikke ville ofre kørsel på det, – ja, så gravede vi det ned i jorden. Og det er jo sket ikke alene her, det er sket længere nede, dernede ved skellet indtil det nuværende væveri, som har købt grunden. der har også været gravet et meget stort hul i den gamle kirkemose overe ved Gladsaxe Kirke. Der er der sket dumpninger. Der har jeg fået at vide, at disse dumpninger fortrinsvis skete om natten.”-

Kirkemosen skal også undersøges.

På kommunalbestyrelsesmødet spurgte venstresocialisternes repræsentant, om undersøgelsen også omfattede den gamle kirkemose. Efter en tænkepause kunne borgmesteren meddele, at lederen af miljøinspektoratet nikkede.

Bernt,Christel,Erik,Kurt

Cheminovas grund på Goggle Maps

Større kort

Dette indlæg blev udgivet i Historisk. Bogmærk permalinket.