Gladsaxe Byråd ydede med køb af stadionudstyr ulovlig støtte til AB A/S

Statsforvaltningen har for nylig truffet afgørelse i den sag, Statsforvaltningen rejste på baggrund af Gladsaxens artikler om Gladsaxe Byråds køb af stadioninventar og løsøre for 2 millioner kroner.

I Statsforvaltningens afgørelse slås det fast, at Gladsaxe Byråd og borgmester Karin Søjberg Holst (S) ikke har redegjort for Gladsaxe Kommunes lovlige interesse i købet af inventar og andet løsøre fra fodboldaktieselskabet AB A/S.

Borgmester Karin Søjberg Holst (S) underkendt af Statsforvaltningen.

Borgmester Karin Søjberg Holst (S) underkendt af Statsforvaltningen.

På den baggrund konkluderer Statsforvaltningen endvidere, at Gladsaxe Byråds dispositioner udelukkende havde til formål at redde fodboldaktieselskabet AB A/S fra den kommende konkurs. Hermed erklærer Statsforvaltningen sig enig i Gladsaxe Kommunes egen udtalelse, som borgmester Karin Søjberg Holst (S) ikke ville fremlægge for Økonomiudvalget og Byrådet, men i stedet valgte at fremsende sin egen version af sagen, som altså nu er underkendt.

Sagen trækkes yderligere i langdrag.

På trods af Statsforvaltningens klare udmelding er sagen dog ikke endelig afgjort, idet Statsforvaltning har bedt Gladsaxe Byråd om at redegøre for, hvad byrådet vil foretage sig på baggrund af afgørelsen.

Byrådsmedlemmer risikerer at hæfte for udgifterne.

Statsforvaltningen kommer i sin afgørelse ikke ind på mulige konsekvenser af, at Gladsaxe Byråds ulovlige disposition kan betragtes som et tab.

Med mindre Gladsaxe Byråd finder en kreativ løsning på problemet, risikerer de medlemmer af Byrådet, som stemte for beslutningen og som stadig er medlem af Byrådet, at skulle erstatte det tab, som borgerne i kommunen har lidt. I en tidligere sag fra Vejle Kommune, hvor Vejle Byråd havde favoriseret en lokal virksomhed økonomisk, kom flere medlemmer af byrådet i sin tid til at hænge økonomisk for en del af kommunes tab.

 

Læk afslører: Gladsaxe Byråds køb var uden reel værdi

Dette indlæg blev udgivet i AB A/S, Gladsaxe Kommune. Bogmærk permalinket.