Genoptryk: Skal der være læger i Mørkhøj lokalcenter ?

I lyset af den standende konflikt mellem landets selvstændige læger, har vi på redaktionen fundet det relevant at genoptrykke en artikel fra dengang Gladsaxen udkom på papir. Artiklen er fra nummer 2, der udkom i september 1981. Artiklen indledes med nogle bemærkninger om kommuneplanlægningen i Gladsaxe, som på det tidspunkt vakte stor interesse.

I artiklen, som er skrevet af Jan-Helge Larsen, Anse Stolz-Andersen og Mette Ulsó, der er læger i Mørkhøj, omtales et Mørkhøj lokalcenter.

Så vidt Gladsaxen er orienteret om den fortsatte kommuneplanlægning, er der tale om to lokalcentre i Mørkhøj. Et ved boligbebyggelsen Torveparken/Torvegården med dagligvarebutikker og et ved Novembervej/Mørkhøjvej, som også skal omfatte dagligvarebutikker og andre servicefunktioner, f.eks. posthus.

Om der fortsat er planer om etablering af et egentligt sundhedscenter i tilknytning til et af de eksisterende lokalcentre er vist i øjeblikket usikkert.

Spørgsmålet vil kunne komme på tale i den kommende offentlighedsfase om kommuneplanen, og Gladsaxen vil i et kommende nummer undersøge, hvordan kommunalbestyrelsens medlemmer stiller sig til sagen.

Skal der være læger i Mørkhøj lokalcenter ?

af Jan-Helge Larsen, Anse Stolz-Andersen og Mette Ulsó

Vi vil i det følgende fortælle om vore tanker med at få læger med i lokalcentret i Mørkhøj.

I det nuværende sundhedsvæsen fungerer læger som første led i sundhedsvæsenet og klinikkerne er almindeligvis opbygget som reparation- og ekspeditionslokaler for fysiske skader. Den praktiserende læge skal tag stilling til, om den syge kan behandles på stedet eller må sendes videre til andre behandlere, speciallæger, hospitaler osv. Når man henvender sig til sin læge skulle der derfor gerne være noget ret håndgribeligt – noget der ligner en sygdom eller dens forstadier – man henvender sig om. Men i almen praksis bliver vi læger i dag i langt overvejende grad præsenteret for symptomer fra kroppen, der skyldes at det enkelte menneske har det dårligt i familien og på arbejdspladsen. Disse ”sygdomme” kaldes af nogle læger psyko-somatiske sygdomme, og kan f.eks. give sig udtryk som: muskelspændinger, hovedpine, mavesmerter, blodtryksforhøjelse, depression, ensomheds- og utilstrækkelighedsfølelse.

 

Ubehags-fjernere.

I øjeblikket er det sådan, at den, der føler at han eller hun har det skidt, møder lægen med et ønske om at få fjernet ubehaget omgående. Lægevidenskaben og medicinalindustrien har udviklet talrige ”ubehags-fjernere”, kemiske stoffer, som påvirker organismen og lindrer ubehaget, men som naturligvis ikke kan fjerne grunden til muskelspændingerne, hovedpinen osv. Som det er i øjeblikket sidder lægen i den situation, at han ofte ikke har andet valg end at lindre symptomer i stedet for at påvirke de forhold, der gør at folk bliver syge. Med andre ord: I stedet for alene at prøve at fjerne den enkeltes ubehag ad kemisk vej, burde lægen i langt højere grad have muligheder for at påvirke den enkeltes samspil med omgivelserne.

 

Lokalt samarbejde.

Som praktiserende læger har vi kun i ringe grad mulighed for at påvirke arbejdsforholdene direkte, men vi har i Mørkhøj gennem nogle år arbejdet med mulighederne for at påvirke forholdene i lokalmiljøet og mindske familiernes og de neliges isolation på forskellige måder:

I samarbejde med sundhedsplejersken har vi de sidste 3 år haft de forebyggende børne-undersøgelser i grupper med c.a 4 børn i samme alder og deres forældre. Derved har familier med børn i samme alder kunnet mødes og opdage, at mange af de problemer, som de følte sig alene om, kunne de dele med andre og derved undgå mange skylds- og nederlagsfølelser i forhold til at være forældre.

 

Gruppebehandling.

I samarbejde med afspændingspædagoger og psykologer har vi de sidste 5 år etableret grupper først om især muskelspændinger, senere i form af kvinde- og mandsgrupper, senere for par og enlige mænd og kvinder i samme gruppe. Foruden det sociale samvær i og uden for gruppen har det været vigtigt for gruppe-deltagerene at få talt ud om deres vanskeligheder i forholdet til deres omgivleser og opdage fællesskabet i problemstillingerne og dermed den enkeltes nedansvar for løsningen af problemerne. Men det er kun en lille del af de mennesker, der har brug professionel hjælp til at løse deres problemer, vi kan hjælpe i gruppe.

 

Lokalkontor.

Der er også behov for et psykolog-rådgivningskontor og et lokalkontor for social- og sundhedsforvaltningen med f.eks. åbningstid for pensionister om formiddagen og for bistand om eftermiddagen.

Vi kunne godt tænke os, at der blev lokaler til sådanne formål i et kommende lokalcenter. Ligesom der naturligvis skulle findes lokaler for grupperne og et sted, hvor man kunne mødes ligeså uformelt som f.eks. ved kaffemaskinen på Ungdomsrådgivningen.

Spisehus

Vi kunne godt tænke os, at der fandtes et lokal til etablering af ”forældregrupper”, dvs. grupper af orældre, der i fortsættelse af gruppebørneundersøgelserne har lyst til og behov for at mødes og evt. benytte sundhedsplejerske, læge eller andre som konsulenter.

Den netop etablerede legestue ”Mariehønen” i Mørkhøj kunne også tænkes at bruge samme lokaler.

Der skulle også findes en spiseforening i lighed med ”Kalorius” i Helsingør, hvor børn og voksne kan mødes og spise sammen og hvor der afholdes forskellige kulturelle arrangementer bl.a. ugentlig folkedans.

Læger i lokalcentrene.

Ud over de nævnte ting som et lokalcenter efter vores mening skulle omfatte, vil det af økonomiske, geografiske og andre hensyn være godt om centret kom til at indeholde bl.a. butikker, apotek, posthus, tandlæge og ungdomsboliger.

Jo, vi synes der skal læger med i et lokalcenter, fordi lægerne skal være med til at forebygge sygdomme ved i samarbejde med beboerne i området at bedre lokalmiljøet.

Dette indlæg blev udgivet i Gladsaxe Kommune. Bogmærk permalinket.