Fodboldatieselskabet atter i økonomisk knibe – opdateret

Fodboldaktieselskabet AB A/S er atter kommet i økonomisk uføre, og også denne gang er det Gladsaxes skatteborgere, som skal holde for. De økonomiske problemer skyldes denne gang et mellemværende med tidligere spillere omkring feriepenge. Problemet har forårsaget, at selskabet ikke var i stand til at betale den leje af Gladsaxe Stadion, som forfaldt i august måned.

Forvaltningen har derfor på seneste udvalgsmøde i Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget meddelt, at man rent administrativt har aftalt med fodboldaktieselskabet, at stadionlejen kan afdrages i 3 rater fordelt på månederne oktober, november og december.

Gladsaxen vender tilbage med mere nyt, når Gladsaxe Kommune og DBU har besvaret vore henvendelser om kommentar og uddybende materiale.

Dette indlæg blev udgivet i AB A/S, Gladsaxe Kommune. Bogmærk permalinket.