Borgmester fusker stadig med postlisterne

På Byrådets møde 12. juni fremhævede borgmesteren Karin Søjberg Holst kommunens åbne postlister som et udtryk for stor åbenhed. Som tidligere beskrevet har Gladsaxens redaktion konstateret, at der tilsyneladende fuskes systematisk med borgmesterens åbenhed.Borgmesterens selvros blev fremført i forbindelse med Byrådets behandling af Enhedslistens forslag om at se bort fra de stramninger, som den nye offentlighedslov lægger op til, når den træder i kraft til januar 2014.

Som der fremgår af artiklen om børns ferieaktiviteter i den kloakforurenede Bagsværd Sø, bad redaktionen borgmester Karin Søjberg Holst om en kommentar inden vi skrev historien. Vi rettede henvendelse til borgmesteren 4. juni og igen 11. juni og ingen af disse henvendelser findes på borgmesterens åbne postliste. Det er ikke de eneste henvendelser, som vi har konstateret manglende på borgmesterens postliste, så der tegner sig efterhånden et tydeligere og tydeligere billede af gennemført fusk og bedrag af Gladsaxes borgere.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Gladsaxe Kommune, Uden for kategori. Bogmærk permalinket.