Bagsværd Sø som internationalt rostadion

I forbindelse med at Byrådet i maj 2012 bevilgede 740.000 kr. til yderligere undersøgelser af forholdene omkring Bagsværd Sø, kom det frem, at Gladsaxe Kommune forventer at bidrage yderligere til opgraderingen af Bagsværd Rostadion på søen.

Bagsværd Sø fra Google Earth.

Hvad opgraderingen indebærer har hidtil været holdt i forblommede vendinger som “Rosportens vision for Bagsværd Sø” og lignende. Visionen, der skitserer et muligt baneforløb og start- og målområde, er noget vag omkring, hvilke krav den internationale roorganisation FISA stiller til et rostadion til afvikling af internationale elitestævner. Det er FISA, der i sidste ende afgør om Bagsværd Rostadion lever op til organisationens krav.

Gladsaxen kan nu løfte sløret for FISAs krav og samtidig illustrere, hvordan et rostadion med olympiske dimensioner vil ændre på Bagsværd Sø for evigt.

FISAs krav til rostadion til afvikling af internationale stævner.

FISAs krav fremgår af organisationens såkaldte “Rule book”, som kan hentes på organisationens hjemmeside.

FISA kræver at længden af den vandflade, som udgør robanerne, er mindst 2150 meter. I dag er robanerne på Bagsværd Sø 2080 meter. Der skal med andre ord graves yderligere 70 meter ind i skoven ved målområdet for blot at opfylde FISAs minimumskrav.

FISA kræver endvidere en bredde på vandfladen på mindst 108 meter, men til VM og World Cup anbefaler FISAs en bredde på mellem 135 og 162 meter.

FISAs krav til vanddybde er mindst 3 meter og helst 3,5 meter i hele anlægget. I dag er vanddybden i Bagsværd Sø meget varieret, og bunden så flydende, at det formentlig ikke er tilstrækkelig at uddybe selve baneområdet, da bundmateriale fra resten søen i løbet af kort tid vil søge ind til banerne og udjævne bunden således, som det skete efter sidste uddybning i 1986. Såfremt hele søen skal uddybes til mindst 3 meters vanddybde bliver der tale om fjernelse af adskillige tusinde kubikmeter søbund.

FISA kræver ligeledes, at der af hensyn til fair konkurrence ikke forefindes skov i umiddelbar nærhed af baneanlægget.

Af hensyn til roernes helbred kræver FISA, at vandet i søen skal være så rent, at det kan godkendes til almindelig badning. Hidtil har Gladsaxe Kommune ikke kunnet anbefale, at Bagsværd Sø anvendes som badesø, formentlig fordi søen stadig modtager urenset spildevand i forbindelse med store regnskyl. I forbindelse med legene i England i 2012 er der etableret et helt nyt baneanlæg, hvor vandet stammer fra underjordiske kilder. I Beijing i 2008 blev der ligeledes udgravet et helt nyt anlæg, og vandet blev renset af et enormt renseanlæg.

Andre internationale rostadioner.

Gladsaxen har fremstillet denne projektion af Athens olympiske rostadion fra 2004 på Bagsværd Sø.

Bagsværd Sø med Athens olympiske rostadion.

Som det fremgår fylder et rostadion, der opfylder FISAs krav, særdeles meget i forhold til en sø af Bagsværd Søs størrelse.

Rostadion fra OL 2012 i London.

På hjemmesiden for Dorney Lake, der fungerer som olympisk rostadion under OL 2012 i London, kan man se, hvor goldt et rostadion, som opfylder FISA’s krav, er.

Dorney Lake 2012. Til højre robanerne, til venstre opvarmingsbaner og baner til transport til starområdet.

På hjemmesiden finde flere panoramaer af stadionet.

En venlig læser har sendt os denne udsigt fra OL i London.

Dorney Lake under OL 2012 i London

Temmelig anderledes end idyllen på Bagsværd Sø i 2012.

Svanefamilie på Bagsværd Sø 29. juli 2012.

Aldershvile Slotspavillon og bådfarten 29. juli 2012.

Olympiske stadioner i Google Earth.

For brugere af Google Earth har Gladsaxen endvidere lavet en komplet oversigt over de rostadioner, der gennem tiderne er blevet brugt i forbindelse med olympiske lege. Som det vil fremgå er udformningerne stærkt varierende, men man vil kunne se, at kravene har været stigende. Man vil ligeledes se, at der, hvor der er anvendt naturlige søer, er der tale om søer, der er betydeligt større end Bagsværd Sø. Der har i de fleste tilfælde været krav om, at man skulle slette alle spor af rostadion efter afslutningen af legene. Derfor kan det på flere luftfotos være svært at genkende det pågældende rostadion.

Der hvor, der er overlejret billeder, kan man med egenskaber blænde op og ned for det overlejrede billede. Her kan man også se, hvordan man i roernes vision vil bortgrave en stor del af det eksisterende tribuneområde.

Såfremt man ikke umiddelbart kan anvende Google Earth, kan man kontakte redaktionen, som kan stille billeder af de enkelte anlæg til rådighed.

Hent Google Earth filen her.

 

Dette indlæg blev udgivet i Natur. Bogmærk permalinket.