Alligevel ingen containerrestaurant i Bagsværd Søpark

Gladsaxe Kommune har besvaret Gladsaxens aktindsigt og det viser sig nu, at ansøgeren har fået afslag med henvisning til, at fredningen af Bagsværd Søpark ikke tillader kommerciel aktivitet.

Detaljeret ansøgning.

Gladsaxens aktindsigt viser, at ansøgeren har haft en længere samtale med kommunens personale om mulighederne for at etablere en salgsbod i Bagsværd Søpark.

http://stenkrogen.dyndns.dk/bagsvaerdsoe/arbejdsplads-ost.jpg

Containere i Bagsværd Søpark, hvor salgsboden skulle være opstillet.

Efter samtalen indsender ansøgeren en meget detaljeret ansgning om tilladelse til at opstille en bod med udsalg af madvarer i Bagsværd Søpark ved skellet til Barnet Hus.

Her har Gladsaxe Kommunes tidligere haft containere i forbindelse med en af de utallige undersøgelser af mulighederne for oprensning Bagsværd Sø, så rosporten kan tiltrække internationale arrangementer.

Ikke containercafe.

traehus

Ansøgers forslag til salgsbod i Bagsværd Søpark

I ansøgningen til opstilling af salgsboden er vist forslag til mulige løsninger, her fremgår det, at ansøger havde forestillet sig huse af mere traditionel karakter end genbrug af containere.

Kommunens mundtlige afslag.

Efter nogen tænketid og en rykker fra ansøger beslutter Gladsaxe Kommunes forvaltning mundtligt at afvise ansøgningen. Det fremgår af et telefonnotat om afslaget, at det vil være i klar modstrid med fredningen af Bagsværd Søpark at etablere spisested i Bagsværd Søpark.

Det fremgår ikke af de dokumenter, som Gladsaxen har fået stillet til rådighed, om Gladsaxe Kommune allerede ved første telefoniske kontakt med forvaltningen gjorde opmærksom på, at fredningen ikke muliggør etablering af serveringssted i Bagsværd Søpark. Måske forvaltningen blot ikke ønsker, at skabe unødig ballade inden valget i november.

Dette indlæg blev udgivet i Uden for kategori. Bogmærk permalinket.